Situation Room er en hyperrealistisk kriseimulator hvor scenarier og alle aktører bringes til live med AI og reagerer som de ville i virkeligheden. Det er AI-drevne kolleger, journalister, emails, sociale medier, nyhedsartikler og tv-nyheder. Alt påvirkes af spillerens valg. Det er e-læring, som det burde være!
Hele krisescenariet befolkes af AI-drevne aktører, som har deres egen personlighed og dagsorden, kan se og læse det som de realistisk ville kunne se og kan foretage sig realistiske handlinger, helt autonomt. De kan også kommunikere direkte med hinanden. Sådan som de ville gøre i virkeligheden.
Med scenariedesigneren kan I selv bygge scenarier som enten behandler en krise i jeres egen virksomhed - eller for eksempel for jeres målgruppe. Det kunne være et typisk scenarie på en kritisk infrastruktur, en branche eller i en kommune.
Med Situation Room kan I selv bygge simulerede krisescenarier, som let kan distribueres til medarbejdere, medlemmer eller kursister.
Simulerede krisescenarier giver mulighed for at træne noget som ingen andre træningsformer kan - nemlig kompleksitet. Der hvor mange aktører henvender sig på flere kanaler, pressen udgiver historier og offentligheden reagerer på de sociale medier.
I kan enten selv designe jeres scenarier eller få hjælp til det.
Spilleren møder på arbejde og åbner sit skrivebord, hvor aktiviteter mail, chat, i teams møder og på sociale medier, skaber et rodet og intenst pres - helt som i virkeligheden. I bestemmer selv hvilke apps og kanaler simulationen skal indeholde.
Scenarierne kan indeholde en simuleret offentlighed, bestående af hundredevis af AI-styrede sim'er, som kan blive glade, bange eller vrede og blande sig i simulationen. Hver population af sim'er kan få sin egen psykologiske og demografiske profil, så den matcher scenariets emne.
Scenariets SOME platform er det centrale feed, hvor nyhedhistorier udgives, sim'erne kommenterer og diskuterer og alle andre aktører følger med. Det er her mediekrisen kan eskalere. Spilleren og aktører kan også poste på det sociale medie og gå i dialog med sim'erne, for at prøve at lægge krisen ned (det går ikke altid godt).
Krisehåndtering handler i høj grad om ledelse. Det mærker du, når du samler dine AI-kolleger i en gruppechat, hvor der kan træffes beslutninger, som derefter udføres i simulationen. Det er også her du mærker de foreskellige aktørers personligheder og dagsordner.
Aktørerne i scenariet er nu geo aware - det betyder at de kan bevæge sig omkring i den fysiske verden (f.eks. i bil eller på cykel) og tale med andre AI-aktører. Alt kan designes af jer og følges på et kort i realtid under simulationen.
Journalister kan interviewe spilleren og derefter udgive historier, som genereres til scenariert og fortæller om den aktuelle udvikling. De kan også interviewe andre aktører og citere dem. Og ende på forsiden af Ekstra Bladet (eller et fiktivt medie, I selv skaber).
Når en spiller har gennemført en simulation, kan du tilbyde en automatisk og detaljere feedback, med fokus på stærke og svage sider. Feedback kan tilpasses jeres beredskabsplan og læringsmål.
SituationRooms scenariebuilder er et værktøj, hvor jeres viden bliver omsat til spilbare simulationer og levende e-læring. Skræddersyet til jeres branche, jeres risici og jeres interessenter. Det er også den helt optimale platform, hvis I gerne vil bygge beredskabstræning til jeres kunder, som en del af jeres øvrige forretning.
Vores simulationsdesigner hjælper jer gerne hele vejen fra idé til færdigt scenarie, og når krisen først er bygget, kan I køre den igen og igen med nye medarbejdere eller grupper. Byg én gang, træn ubegrænset.
SituationRoom løser det samme problem som online træning gør, bare sjovere og mere lærerigt. Frem for at læse eller kigge, handler du. Det er hele pointen. Simulationen spilles som et rollespil: spilleren er en person midt i en krise og træffer valg i realtid. Men alt er bygget på psykologi til at træne rigtige mennesker.
Det er meget realistisk. Alle aktører får en personlighed og motiver - kan se det som de naturligt ville kunne. Og får mulighed for at tale med andre aktører, transporere sig omkring, udgive nyhedshistorer og poste på de sociale medier. Simulerede brugere på sociale medier, hver med navn, profil og holdning, kommenterer og deler. Tv-nyheder udgives med en rigtig vært og spillerdrevet indhold. Aviser og indslag skabes live ud fra spillerens valg og nævner spillerens navn og billede. Intet af det er klippet på forhånd.
Situation Room er bygget til alle der gerne vil træne andre i beredskab og i at handle under pres i en kompleks virkelighed. Den er til virksomheder, der vil lære og forberede sig på en levende og engagerende måde. Det gælder både beredskabspersonale, undervisere og bureauer — og krisestabe og beredskab i fx kommuner, forsyning, hospitaler og transport, der vil have pressen og offentligheden med ind i deres øvelser. I bygger krisen én gang og kører den igen og igen.
Ja. SituationRoom er en platform til både at bygge og afvikle krisesimulationer. I kan selv vælge krise, bygge en tidslinje, designe medier og studieværter og instruere alle aktører på platformen i den mest realistiske adfærd I kan forestille jer. Det I bygger er jeres ejendom og intellektuelle rettighed og kan ikke bruges af andre.
Ja. Som bureau eller selvstændige kommunikationsrådgivere, kan I udvikle scenarier til jeres kunder og både sælge udvikling og licenser, når scenarierne efterfølgende bruges. Platformen er tænkt som et sted som du, med fagviden om beredskab og kriser, kan bygge forretning ovenpå.
SituationRoom er i lukket beta lige nu, sammen med de første partnere. Skriv til os, så tager vi en snak om, hvad der passer til jer.
Bliv kontaktet her, så viser vi dig en kørende simulation og lader dig mærke presset selv. Vil du hellere ringe, fanger du Anders på 61678913.
Situation Room er udviklet af Anders Colding-Jørgensen. Anders er adfærdspsykolog (cand.psych.) og har beskæftiget sig med digitale offentligheder, social adfærd og hvordan mennesker opfører sig under pres. Han er også digital iværksætter, med mere end 20 års erfaring i at bygge digitale produkter.
Nej, alt hvad du ser i en simlulation er genereret af AI, men teksterne på denne side er skrevet af et menneske.
Ring til Anders på 61678913, eller skriv: